“Nødundervisningen er blevet del af et pilotprojekt for en helt ny type folkeskole. Og den er på nogle måder lidt af en drømmeskole.”
Sådan sagde folkeskolelærer Anne Hammer for et par dage siden i et skønt interview med Zetland. Her fortæller hun om et skoleliv under Coronakrisen med færre konflikter og flere voksne. Med mindre klasser, men mere anerkendelse og tillid. Kort sagt: En drømmeskole.
Som engageret forældre ved jeg, at det bestemt kræver mod at åbne op om ens tanker og følelser, hvad angår fremtiden. Især når emnet lige præcis er folkeskolen.
Jeg har selv prøvet at få ørene i maskinen. Alligevel ændrer det dog ikke på, at jeg stadig mener, at det er vigtigt, at vi taler om skolen – særligt i lyset af de drømme, værdier og visioner, vi har for den.
Ligesom hvad angår meget andet i vores samfund, er det klart min overbevisning med coronakrisen, at vi kan lære noget. Hvad med skolen?
Netop derfor inviterede jeg Anne til en uformel samtale på kanten om folkeskolen. Om hendes spændende tanker. Om modet til at stå frem og få feedback. Om den anerkendende opbakning fra baglandet, fagforeningen osv.
Uanset om man enig i hvad Anne kalder hendes drømmeskole eller ej, er jeg som forældre til to skolebørn, og som aarhusianer stolt over vores engagerede lærere. Lærere, der jo faktisk tør blande sig i debatten, og i høj grad er med til at forme fremtidens folkeskole. Så fedt!
Janus Boye 