Bogoplæsning: Ting jeg tænker på

Tak til alle der var med!
Dato: Lørdag den 23. april 2022
Sted: Book1 Design Hostel, Møllegade 3A, 8000 Aarhus
Tid: 14.00 - 15.30
Pris: 0,- kr

“Jeg tænker på, hvor bange jeg er. For kødædende planter, hugorme, min fars vrede og atomkrig – i præcis den rækkefølge.”

Ting jeg tænker på er en poetisk romancollage, som gennem nedslag følger en kvindes opvækst i Danmark fra 1970’erne og frem til i dag. Her er forvandlingskugler i en iskiosk ved Tranum, Silvo-pudsemiddel, blommetrifli i portionsglas, TV-Shoppen, dymomaskiner, bygotto og speedway fra Vojens.

Ting jeg tænker på er en erindringsroman, der ubesværet glider fra det helt små til det allerstørste: Fra glæden ved et par sandaler og hestenes ånde på marken til sorgen over at miste en mormor, ikke at kunne spise og længslen efter at få et barn.

Louise Juhl Dalsgaard debuterede i 2011 med digtsamlingen Mit ønske om at dø er rent hypotetisk, og har siden udgivet i alt 7 titler, både kortprosa, digte og romaner.
11. februar 2022 udkom hun med sin ottende bog, romancollagen Ting jeg tænker på, på forlaget Ekbátana: En poetisk, humoristisk og kærlig erindringsroman med betragtninger over livet fra barn til voksen.

Kom og vær med, når Louise Juhl Dalsgaard læser op fra hendes nye og anmelderoste collageroman.

Mød forfatteren og del dine tanker om hvad det er, vi husker – og husker vi alle det samme? Du kan naturligvis også købe dit eget eksemplar.

Bogen kan bestilles via Forlaget Ekbatana. Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close