Vores børn føler sig allermest ensomme, når de er sammen med os men ikke har kontakt med os, fordi vi mentalt er et andet sted.
Det kan der selvfølgelig være rigtig mange årsager til, men en af dem, vi kan tage fat i, er skærmene.
Når vi sidder alene i toget, giver skærmene os mulighed for alligevel at være i kontakt med venner og familie. Men hjemme i stuen kan vi blive taget væk fra dem omkring os, når vi bliver suget ind i vores egne universer.
Vi har altid være kritiske over for ny teknologi, og fjernsynet har også stået for skud. Med et fjernsyn sidder vi dog og ser på det samme. Vi er fælles om det, der er på skærmen, også selvom det så bare er en genudsendelse af den store bagedyst.
Så måske er opfordringen herfra, at samværet kan foregå på rigtig mange forskellige måder, og at det ikke altid behøver være forkromede søndagsudflugter, men faktisk også bare kan være så simpelt som at spille et brætspil eller se en genudsendelse sammen.
For måske betyder det ikke så meget, hvad vi laver, så længe vi er sammen om det. Nærvær skaber kvalitetstid, og så er aktiviteten måske i virkeligheden underordnet.
Tak til Rasmus Kjeldahl og Børns Vilkår og Elisa Rimpler fra BUPL for deres arbejde for børns vilkår ude i samfundet og hjemme i stuerne.
Janus Boye 