
Stadig flere børn har det svært i dag. Ensomhed, sårbarhed og udsathed er et stort problem, men hvad kan vi gøre ved det?
Det gode børneliv er under pres, så lige netop det spørgsmål, er jeg meget nysgerrig på.
Så da tidligere undervisningsminister Merete Riisager for nylig udgav bogen “Selvbyggerbørn” om hvordan vi overlod en hel generation til at opdrage sig selv, var det oplagt at invitere hende til Aarhus for at dele hendes viden og forslag til handling.

Med behørig afstand og afspritning afholdte vi så i går en bogreception på Aarhus Katedralskole. Her delte hun generøst ud af både egne refleksioner, oplevelser som minister og hendes holdning til, hvordan Danmark kan blive et mere børnevenligt land.
Nyt karaktersystem, fjern tests, send penge. Men ingen af disse ting, vil løse problemerne mener Merete.
Vi kom langt omkring: Fra de små anekdoter om skolebesøg til FNs verdensmål, over hvad vi gør galt som forældre, til følelsen af karakterpres; lærere, der bare gerne vil undervise og børn, der har det svært med modstand.

Jeg blev en hel del klogere, også på hvad dannelse egentlig er samt vigtigheden af leg. Det tror jeg selv er to vigtige ingredienser, som en del af løsningen.
Hermed en varm anbefaling af Meretes nye bog.
Selvbyggerbørn – anmeldelser og køb bogen

Selvbyggerbørn udkom på Kristeligt Dagblads Forlag d. 3. september. På forlagets hjemmeside kan du læse mere om bogen og købe dit eget eksemplar.
Bogen har allerede fået gode anmeldelser:
- Berlingske giver bogen 5 stjerner: Suveræn bog fra tidligere minister om dannelsens katastrofale deroute bør læses af alle
- Information kalder det en væsentlig debatbog: Riisager anklager folkeskolen og gymnasiet for at svigte viden og dannelse
- Jyllands-Posten skriver at Merete Riisager genopdagede dannelsen. Læs I ”Selvbyggerbørn” gør Merete Riisager op med projektmagerne
Thomas Aastrup Rømer er lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet og kalder det en fremragende bog. Læs hans tanker og refleksioner om Selvbyggerbørn.