Hent din takeaway selv. Brug ikke Wolt.

Godt nytår og god tømmermændsdag!… men lad nu være med at bestille din takeaway med Wolt.

Jeg er ellers så glad for, at det er lykkedes os at holde gang i midtbyens charmerende restauranter. Og selvom jeg bliver glad, hver gang jeg ser en cykel, så falmer mit smil, når det er et Woltbud, der ræser forbi.

Et af mange Woltbude på Mejlgade. Nytårsdag 1. januar 2021

For i virkeligheden repræsenterer Wolt en udnyttelse, underbetaling og undergravning af det aarhusianske restaurantsliv. For restauranterne er det som et kviklån til urimelige rockerrenter og så med en barsk opførsel, der ikke rummer mange gode manérer.

For deres bude er det ikke meget bedre og mildt sagt byder udbriningstjensten på rent uværdige arbejdsforhold. Ingen af budene nyder nogle af de almindelige fordele. Ingen mindsteløn, intet kontor, hvor de kan mødes med kolleger, ingen løn under sygdom, ingen feriepenge osv.

Det er ikke den slags støtte, som dit pizzaria eller din lokale burgerpusher ønsker sig. Det kan godt være, at du betaler lidt for leveringen via Wolt, men husk nu, at de også tager penge fra den lokale restaurant, som du eller gerne vil støtte – i normale tider, står deres kommission på hele 30%!

Udover den høje betaling, så fortæller alle de restauratører, jeg har talt med, om et samarbejde, der handler om, hvad der er godt for Wolt og ikke meget andet. Tænk sig, en stor del af virksomhedens dubiøse afregning ender i Finland, langt væk fra lokalsamfundet og din lokale restaurant.

Hvis gode og charmerende restauranter og ordentlige arbejdsvilkår er noget, som betyder noget for dig, så hent din mad selv – det smager den nemlig også bedst af.

Læs mere om Wolt

Jeg blev også overrasket, da jeg undersøgte sagen nærmere. Jakob Kristian Sørensen fra Il Locale på Guldsmedgade var i Politiken med sagen tilbage i april, men det er stadig mange som ikke ved hvor galt det er. Læs Restauranter i nødråb: Lad være med at bestille din mad på Wolt.

En detalje blandt flere: Hvad med forsikring? Det har Politiken også skrevet om: Wolt har tegnet forsikring for deres bude. Men de skal miste et ben, før den virker.

Som med andre ting, er problemet større i USA, og de er muligvis også tættere på en løsning. Flere byer har lagt et loft over den tilladte kommission. Læs bl.a. dette debatindlæg i Politiken Regulér Wolt: Det omtales som deleøkonomi, men det, man deles om, er andre mennesker og så denne i New York Times: Apps Are Helping to Gut the Restaurant Industry.

I England og Tyskland er Deliveroo, den store udbringningstjeneste. De bliver sat godt til vægs med et smil på læben i denne udgave af ZDF Heute Show fra 2018. Her er vinklen på 1. maj, udnyttelse, Karl Marx og de helt latterligt absurde arbejdsvilkår for budene.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

<span>%d</span> bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close