Danmark er ikke selvforsynende med plasma til medicinfremstilling, men importerer fra udlandet og derfor åbnede Aarhus Universitetshospital i september landets første plasmacenter.
Jeg lærte overlæge Christian Erikstrup at kende, da jeg sad i bestyrelsen hos Bloddonorerne i Aarhus fra 2012 – 2017 og der er sket meget i blodbanken de sidste år, efterhånden som plasma fylder mere og mere.

På trods af en god og gammel tradition for frivillige, ubetalte og anonyme donorer, er vi i Danmark desværre endnu langt fra selvforsynende når det kommer til plasma. Derfor køber vi det bl.a. i USA, hvor prisen kan gå op og ned og der mildt sagt ikke er helt samme etik omkring tapning som hos os.
I Aarhus er der ledig kapacitet, så hvis du har tid og lyst, så overvej om det måske var en god sag for dig?
Besøg Bloddonorerne i Danmark, hvor du kan blive en del af donorkorpset.
Læs mere om det nye plasmacenter
TV2 Østjylland var med til åbningen i september: Blodbank søger donorer til nyt plasmacenter: – Det er en kritisk situation