God formiddag Aarhus!

Jeg hedder Janus Boye og her bag mig, er døren slået op til vores lille hjem i Mejlgade. Det er et gammelt skomagerhus fra 1843, der i dag næsten står tomt.

PS: Tak til Roar Paaske for billedet. Puha det var koldt.

I dag er det nemlig en stor dag, fordi det er kun den ældste som stadig har undervisning hjemmefra. Nu er både datter i børnehaven og den mellemstore bror tilbage på Samsøgades Skole.

Det betyder, at jeg har flere ærinder at løbe. Jeg skal bl.a. en tur op til Brøgger Belysning på Stjernepladsen efter en ny pære til lavalampen, mens jeg samtidigt har en aftale med Kirkens Korshær i forbindelse med en tøjindsamling til de hjemløse.

Helt slipper jeg dog ikke for hjemmeundervisningen, da min yngste dreng har virtuel musikskole til eftermiddag. Det skal I nok få et billede af 🎺

Til dagligt arbejder jeg for Boye & Co med netværk og innovation. Netværk har der været meget af det sidste år, og innovationen er skudt afsted.

Jeg glæder mig til at vise jer #MitAarhus og min side af Smilets By, som jeg kender den siden jeg voksede op i Beder i 80’erne og siden vendte tilbage i 2001 efter en udlandstur til Tyskland og USA.

Men noget a ‘la hvad Dickow synger, så har man aldrig kunne tage Aarhus ud af mig, og jeg har gode barndomsminder fra Botanisk Have, Festugen, Den Gamle By og alle de små, kringlede specialbutikker.

På gensyn senere i dag og i løbet af ugen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close