Som ung boede biskop Henrik Wigh-Poulsen i Øgaderne. Senere flyttede han væk fra byen, for så igen at vende hjem til Aarhus – og (måske) byens flotteste udsigt.

Alle veje fører til… Aarhus, ja, jeg kender det godt. Selv har jeg været ude, for så igen at vende snuden hjem til #MitAarhus.
For mig er det der med “hjem” dog mere end bare at vende tilbage det sted, hvor man kommer fra. Det er også noget med at føle sig hjemme. At føle sig en del af noget større. Et særligt fællesskab. Et sammenhold.
Idag besøgte jeg biskop Henrik Wigh-Poulsen på stiftet, hvor vi talte om, hvordan lige netop fællesskabet lider for tiden.
Hverdagen virker trist, ja, måske endda lidt sørgelig. Intet er jo helt, som det plejer, hvad der også skaber konflikt.
Som Henrik sagde: “Når hverdagen melder sig igen, er der meget, der skal heles. Og der skal arbejdes for sammenholdet.”
Jeg er meget enig. Det handler derfor også om at fastholde håbet, modet og troen på, at alt bliver godt igen. For godt, det bliver det igen.
Inden længe kan vi igen komme ud. Inden længe kan vi igen tanke op på togturen, mens vi skrålende kan sætte kursen til ‘På Slagets Tolvs’ gamle klassiker “Hjem til Aarhus”.