Jeg kender mange af byens legepladser, og legepladsen i Botanisk Have er i hvert fald en af de nyeste. Det kan altså bare noget med et godt legehus, drejeskiven og så naturligvis den klassiske favorit: Svævebanen. Her er virkeligt noget for børn i alle aldre.
Kom med ud og leg i #MitAarhus. Vi har alle brug for at lege indimellem – og det behøver altså ikke være på en legeplads, græsplæne eller overhovedet udenfor for den sags skyld. Det er vigtig at lege og enhver dag bliver bedre, når vi har det sjovt sammen.
Både i skolen og på arbejde måtte der gerne være mere leg, hvis det stod til mig. Også gerne endnu flere legepladser i hele byen, som vi har heldigvis mange gode af. Legen er nemlig vigtig i hverdagen og enhver arbejdsplads bliver bedre, når den bliver sjovere og der bliver plads til dagligdagens små lege.
Hvilken legeplads synes du er byens bedste?
PS: Legepladsen i Botanisk Have er fra september 2019. Her fra omtale i Stiften i forbindelse med indvielsen: 3.000 kvadratmeter med tovbane: Ny superlegeplads klar i Botanisk Have