“Jeg vil ønske jer alle lykke til
For jer er krigen ovre og I er hjemme”
Jeg har hørt om de hvide busser i historietimerne i folkeskolen, men i dag fik jeg mulighed for at komme ind i en af dem. Det var en stærk oplevelse, som desværre er alt for relevant i dag i en verden i krig.
Norges Røde Kors var vært for dagens netværksmøde og udover spændende samtaler om fremtidens arbejdsplads, så fik vi også et uventet kig indenfor i en af de originale hvide busser.
Parkeret i deres reception på kontoret i Oslo, står den som dengang, dog nu med flade dæk. Det var allerede gamle Volvo busser fra starten, som i hast blev ombygget med senge og plads til ekstra mange.
Inde i bussen har de med et enkelt greb blot ændret vinduerne, så du i stedet for at kigge ud på receptionen, ser en film, så det virker som om du er med på turen fra Tyskland. Der er ingen fortæller, men korte lydklip fra dem der blev befriet og så fra chaufføren der sagde citatet øverst, da de ankom til Sverige.
Over 20.000 mennesker blev reddet ud af Tyskland med de hvide busser ved afslutningen af 2. verdenskrig, men de kunne langt fra tage alle med. Mange fanger fra andre lande end de skandinaviske blev afvist. Et dilemma dengang som nu, hvor man heller ikke kan hjælpe alle.
Kvinden der startede de hvide busser, Wanda Heger, fortsatte efter krigen sit humanitære arbejde med kvindelige fanger i norske fængsler.
Røde Kors i Norge har i dag naturligvis travlt med Ukraine. Derudover har de også mange andre humanitære aktiviteter med fokus på at hjælpe mennesker i nød. Vi hørte også om deres sympatiske ‘Ferie for Alle’ projekt, så børn af fattige norske familier kan få en god ferie. Desværre findes der også fattigdom i Norge, og behovet er stort og stigende. Ikke alle kan hjælpes, men knap 43.000 frivillige gør en kæmpe forskel.
God weekend til alle, især jer der er engageret i frivilligt arbejde 🇳🇴🇩🇰
Janus Boye 