Bjerget vi bestiger

For mig blev 2023 blev til tider intenst, men også meget internationalt og flot. På mange måder det mest normale år i lang tid, men samtidig desværre plaget af uro i verdenen.

Når jeg rejser ud, er det tydeligt, at det går meget godt herhjemme. Vi har det godt i Danmark og Aarhus er en perle, som virkelig har udviklet sig de seneste 20 år, hvor jeg har boet her.

Billede af Bahnhof Uelzen
På toget hjem fra en sommertur til Leipzig, kom jeg forbi denne flotte banegård tegnet af Hundertwasser. Det har været min baggrund på den bærbare computer siden da og jeg synes, at danske banegårde kunne godt trænge til lidt mere kærlighed. Også arkitektonisk.

Der er bestemt også plads til forbedringer og så er det jo godt, at man kan engagere sig og gøre en forskel. Tak til alle, som giver en hånd med i fællesskabet, hjælper hinanden og sørger for at Aarhus fortsat er Smilets by.

Her lidt udpluk fra mit år 2023:

Thomas Aastrup Rømer tog også ordet undervejs til bogreception for Niels Chr. Sauer

* Med 2 børn i folkeskolen, var jeg glad for at sommerens bogreception om folkeskolens veje og vildveje af Niels Chr. Sauer kunne afholdes på Samsøgades Skole. Tak til forlægger Erik Schmidt, Thomas Aastrup Rømer og forperson for skolebestyrelsen Henriette Hennelund for at hjælpe med at sætte fokus på at forstå og forbedre folkeskolen. Læs nærmere: Hvordan får vi verdens bedste folkeskole?

* Cyklisterne har desværre stadig ikke den medvind som de ellers fortjener. På Christiansborg er det (el-)bilisterne og fly, som løber med opmærksomheden, og lokalt går det altså lidt for langsomt til min smag. Tak til ildsjæle som Jens Peter Hansen i Cyklistforbundet og lokalt også Kristian Beedholm, Pablo Celis m.fl. som fortsat presser på, senest med fokus på bedre cykelparkering på Aarhus Hovedbanegård. Læs nærmere: Hvordan får vi børn nemt ud på cyklen?

* Discgolf vækster fortsat, og derfor forstår jeg ikke, at det går så langsomt med at bygge flere baner. Grundet naboklager blev banen i Tilst beskåret og det er den helt forkerte udvikling for en nichesport, som er nem og billig. Tak Steffen Sinning for at bevare overblikket og kæmpe for Disc golf klubben Opdrift.

Til klubmesterskab 2023 i Opdrift. Steffen Sinning er yderst til venstre

* På vandet og med wakeboard var DM Ugen i Aalborg et stort højdepunkt. Live dækning på DR og flot publikumsopbakning langs bassinet. Godt arbejde Rasmus Mikkel Søndergaard, Frans Hammer m.fl. bag kulissen og tillyke med sejren Robin Leroy & Rebecca Bon

Fra endnu en god kamp på stadion i 2023. KSDH. Foto: Ronnie Rosenlund

* Gode fodboldoplevelser på snart historiske Ceres Park, men også med godt selskab på Riisvangen, i Brabrand og med Anne Frost m.fl. på Brøndby Stadion

* Sammen med Anne Frost og Niels Rasmussen kom vi et godt stykke videre med at få én eller flere AGF legender på en gavl i Midtbyen

* Arbejdsmæssigt går det fremad med flere medlemmer i netværket. Det er efterhånden et internationalt netværk der virker. Sammen med Jens Hofman Hansen blev det til endnu en sommer konference med fokus på bæredygtighed og design, og i november afholdt vi den 19. internationale Aarhus konference, hvor bl.a. Amélie Drouet bød velkommen og Steven Pemberton var med fra Amsterdam.

* Og så vil jeg også lige nævne Aarhus Søfarts Museum. Med tanke på havnens betydning for byen, kunne vi altså godt kaste lidt mere kærlighed til formidling af den del af historien. Tak Annette Damgaard Hansen og Hans Richardt Kall Schmidt-Nielsen for jeres engagement. Læs nærmere: Aarhus fortjener et godt Søfartsmuseum

Sidst, men ikke mindst: Den sidste St. Bededag blev fejret hos Casper Søgaard & Erlings Jazz- & Ølbar med godt selskab og hveder. Senere på året kiggede Teitur også forbi lampebutikken og det var virkelig en musikalsk legestue på højt plan.

Hav en god nytårsfest og så ses vi i 2024

Skriv en kommentar

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close