Jeg har aldrig fortrudt, at vi valgte folkeskolen til vores tre børn. Meget er dog ændret, siden far gik i skole. Bøgerne er forsvundet. Klasselæren ligeså.
Der er også godt nyt.
Jeg deler lidt sandheder efter 10 år som forældre i folkeskolen bygget op efter en kendt sang af Peter Sommer.
Læs mit indlæg i lærernes fagblad på folkeskolen.dk:
Som jeg skriver:
Lad os fokusere på en ærlig folkeskole, hvor vi deler bøvl og blær, og hvor der virkelig er plads til alle. Når alle kan deltage i fællesskabet, kan vi sammen skabe en endnu bedre folkeskole.
Lidt mere om mine sandheder som forældre i folkeskolen
Som det ofte sker med læserbreve, så bliver der skåret lidt hist og pist. Jeg har derfor uddybet et par pointer nedenfor.
Folkeskolen er et skydetelt
De gode historier har jeg både hørt og set, også på andre skoler jeg har besøgt, men er det bare mig der synes at samtalen om skolen mildt sagt kører i ring? Jeg nævner i indlægget en debat i julemåneden – Lektor efter PISA-nedtur: Pseudofaglighed er skolens største problem – og jeg er hverken enig i påstanden om pseudofaglighed, ej heller udsagnet om at tidligere statsministre har ødelagt folkeskolen. Som jeg skrev i et svar til lektor Simon Skov Fougt fra DPU et par dage senere:
Det som du omtaler som pseudofaglighed, lyder for mig også som dannelse. Skal alt i skolen i din optik virkelig være anvendelsesorienteret? Skolen må altså godt være lidt kedelig i min optik og jeg kan godt se værdien for os alle, i at de unge mennesker i 9. klasse kan svare på to brøkopgaver.
Og så accepterer jeg ikke præmissen om at folkets skole er ødelagt. Ved ikke hvor du vil hen med en retorik om at folkeskolen er ubrugelig eller værdiløs. Der må jeg bare sige, at det er slet ikke mit indtryk, men måske du bruge ordet ødelagt på en anden måde? Tanken om at enkelte politikere kan ødelægge folkeskolen virker også som en fattig og ukonstruktiv forsimpling.
1. Meget er ændret siden far gik i skole
Her kunne jeg også have nævnt, at der desværre er kommet ‘teach to the test’ ind i en meget lang skoledag. Det minder mig mest om noget vi havde da jeg gik på High School i USA. Sådan var det ikke i den version af folkeskolen jeg gik på.
Og så er der kommet prestigeprojekter og fondspenge. Prestigeprojekter, både nationalt og lokalt, som tager tid, flytter fokus og desværre lidt for sjældent har en god effekt. Mærsk har også givet 1 milliard, og de blev desværre i stor stil brugt til konsulenter og projekter, lidt for langt fra børnenes hverdag.
Og blandt de gode ting som har ændret sig, så synes jeg, at det er imponerende hvordan skoler rundt omkring har budt ukrainske børn velkommen på mange – inklusiv mine børns egen skole i Midtbyen i Aarhus. Tænk at dele hverdagen med dem. Det sender da et tydeligt signal om medmenneskelighed, som børnene i folkeskolen tager med sig i kufferten og videre ud i livet.
2. Folkeskolen som et nulsumspil
Jeg argumenterer ikke for at vi skal gøre en omkostningstung folkeskole dyrere, men når stort set alle kommuner sparer på folkeskolen i alle år, i hvert fald de seneste 10, hvor forsvinder pengene så hen? Vi må kunne lave en helt fantastisk folkeskole for de midler vi har.
Måske kan vi finde pengene, hvis vi gør som i sangen af Peter Sommer:
Skil det hele ad / Og gør det, mens det virker / Og saml det så igen
3. Alt for meget kommunikation
Udover alt det med Aula: Behøver skolen virkelig en Facebook side ovenikøbet? Jeg lover at tale pænt om skolen på den lokale legeplads og komme til julemarkedet, også hvis I lukker det sociale medie.
4. Bøgerne er forsvundet
Det er ganske sjældent, at eleverne har en bog i skoletasken i dag, og ja, man kan åbenbart godt låne en bog på et PLC.
I Aarhus har elever i flere år, helt ned til 2. klasse, slæbt Chromebooks frem og tilbage. Mange andre kommuner har også indført de billige maskiner fra Google, som skal huskes at lades op inden næste skoledag, men hvornår besluttede vi at spare bøgerne væk?
Nu er jeg ikke ekspert i læring, ej heller pædagogik. Der må gerne være skærme i folkeskolen, men hvis jeg blev spurgt og fik valget på folkeskolens vegne mellem bøger eller skærme, så vil jeg altid vælge bogen og de andre analoge læremidler.
5. Skolebestyrelsen er spild af tid
I Holbæk Kommune har de fået lov til at ‘sætte skolerne fri’ og borgmester Christina K. Hansen sagde det meget rammende:
“Det er blevet meget, meget mere meningsfuldt at sidde i en skolebestyrelse, fordi man nu pludselig træffer beslutninger om virkeligt store og vigtige ting. Før blev man i højere grad blot orienteret om ting,”
Bonus: 6. En sandhed om folkeskolereformen
Denne kom ikke med i indlægget, men min klare holdning er, at reformen er en kæmpe fiasko. Forsker Thomas Aastrup Rømer har skrevet bogen I skolereformens kølvand, som er en form for vidnesbyrd fra pædagogikkens kampplads. Bogen går i dybden med reformen, begejstringen for at klare sig godt i OECD statistikker m.m. Køb bogen eller læs anmeldelsen af Jens Raahauge “Skolen trænger til en kærlig ånd“
Janus Boye 