I går var jeg i Esbjerg, hvor jeg både brugte tid sammen med gode lokale kræfter og var til debat med bl.a. Anders Bondo Christensen. Det var en debat, hvor folk udviste stort engagement og vilje til gøre folkeskolen bedre, men hvor bølgerne også gik højt. Det har jeg skrevet et lille indlæg om:
Folkeskolen: Engagementet går højt i Esbjerg
Hele dagen i går brugte jeg i Esbjerg sammen med gode folk, der kæmper for folkeskolen på hver deres måde. Det var en fornøjelse og meget lærerigt bl.a. at møde Mark West, skolebestyrelsesformand for Bohrskolen. Bohrskolen er en såkaldt kæmpeskole, hvor ambitionerne heldigvis følger størrelsen – de har sat som ambition at udkonkurrere privatskolerne og har også et stigende elevtal i en tid, hvor mange folkeskoler er under pres fra privatskoler.
Ambitionerne og engagementet kunne også mærkes i det tætpakkede lokale om aftenen, hvor lærerne, eleverne og skolederne indtog scenen til en debat om folkeskolen. Pædagogerne var heldigvis repræsenteret nede i salen, hvor de fik gjort opmærksom på pædagogernes betydning i hverdagen.
Det tårnhøje engagement er nødvendigt, men vi skal samtidig sørge for, at vi ikke stirrer os blinde på et enkelt hjørne af skolen. Vi bliver nødt til at holde fokus på kvaliteten i børnenes hverdag, og den bliver skabt i samarbejdet mellem faggrupperne. Mellem elever, ledelse, lærere, pædagoger og forældre. Uanset hvad vores indgang til folkeskolen er, må vi altid starte og slutte med eleverne.
Det er vores samarbejde, som kan gøre folkeskolen åben mod omverdenen, hvilket særligt var det, jeg hørte, at elevernes repræsentant Mathilde Plantener efterlyste mere af, når hun fortalte om sin skoledag, og om hvor meget eleverne bliver inspireret af input fra omverdenen i form af ture og gæster
Den åbning af folkeskolen mod omverdenen håber jeg at kunne bidrage mere til fremover