Nej, vi skal ikke vælge mellem skolebørn og handicappede voksne

I dag søndag kan man i Jyllands Postens Aarhus sektion læse, at skolerne stjæler fokus fra handicapområdet. I artiklen fremgår det, at det er de bekymrede forældres skyld, at der i medierne ikke er mere fokus på de dårlige forhold for handicappede.

Det er uendeligt trist, at handicapområdet i Aarhus har været så underprioriteret, men man kan ikke klandre bekymrede forældre for at modsætte sig forringelser, der går udover deres børn. De to ting har sådan set ikke noget med hinanden at gøre, andet end at begge grupper nu risikerer at lide under Aarhus kommunes optimistiske budgettering.

Medierne går dermed politikernes ærinde, idet de accepterer præmissen om, at der skal spares på kernevelfærden og opstiller det som en omtalekamp mellem to grupper – folkeskolebørn og handicappede voksne. Det ser ikke godt ud for vores kernevelfærd fremover, hvis vi accepterer, at tingene bliver stillet op på den måde.  

I dækningen bliver det desuden fremstillet, som om alt er fryd og gammen på folkeskolerne – og at de faktisk slet ikke har tunge opgaver at løfte. Det er naturligvis ikke rigtigt. Man glemmer,  at skolerne hver dag skal løfte svære opgaver som tosprogethed og inklusion af børn med svære diagnoser. Det er med andre ord langt fra sådan, at pengene til folkeskolen går til balloner og flødeboller. Forslaget om en ny skolestruktur er taget af bordet, men de nedskæringer, som politikerne nu lægger op til, vil stadig gå hårdt ud over børnenes hverdag.

Jeg opfordrer derfor til, at vi ikke accepterer mediernes præmis om velfærden som en kampplads mellem udsatte grupper, men fokuserer på politikernes ansvar for de massive besparelser, som de med dårlig budgettering har tvunget ned over os.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close