Afskaf lærerens dag – det er samarbejdet vi skal fejre

I dag er det Lærerens Dag overalt i verden, men på mine børns folkeskole i Aarhus fejrer vi den ikke. I Danmark har vi jo ingen lærere, der står for dem selv og underviser børnene i en stampet lerhytte. Herhjemme er lærerne langtfra alene om børnenes skolegang. Og desværre resulterer fejringen af Lærerens Dag netop i, at pædagogerne ender ude ved væggen på en kold radiator. I øvrigt sammen med skolens andre medarbejdere, hvis bidrag til børnenes skolegang vi risikerer at overse. Hvor er pædagogernes dag? Pedellens? Og skolelederens?

Vi har overskuddet til at anerkende lærernes vigtige arbejde året rundt, så det virker mærkværdigt, når børnene i anledning af Lærerens Dag får uddelt et æble af skolen, som de kan give til deres lærer of choice. Æblet har altid været en fin lille gestus, som eleverne kan give deres lærer, men med Lærerens Dag bliver den gestus sat i system. Noget, som skolen selv skal stå for. Det bliver let en sovepude, for det er jo langtfra nok, at vi nøjes med at anerkende dem en enkelt dag om året. Tværtimod skal vi gøre det året rundt ved at udvise respekt om deres arbejde. Ikke ved at hylde den enkeltes person, som Lærerens Dag desværre ofte får karakter af, men ved at skabe respekt om alle læreres faglighed.

Og så er lærerne kun en af flere faggrupper på folkeskolen. Kan man fx forestille sig, at man på hospitalerne fejrede lægernes dag? Nej, det kan vi ikke, for vi ved, at hospitalet ville bryde sammen uden sygeplejerskerne og portørerne. Alle, der arbejder med vores børn fortjener hyldest og ære, så lad os fokusere på det vigtige samarbejde i stedet for kun at hylde den ene faggruppe. Respekten for dette samarbejde kan ikke skabes på én dag. Lad os i stedet for Lærerens Dag skabe større forståelse for det fantastiske arbejde, som alle skolens voksne lægger i at give børnene en god skolegang året rundt. Vi kunne fx kalde dagen i dag for De Voksnes Dag, hvor vi så hylder alle dem, der skaber en god skole for børnene.

Her kan du læse mere om lærerens dag og også se, hvordan fejringen kan foregå. Du kan også læse brev sendt til alle skolebestyrelser om dagen (PDF)

Pædagogerne organiserer deres egen dag, hvilket jeg har stor sympati for, nu hvor lærerens dag er blevet slået stort op igennem en årrække. Jeg håber dog, at vi fremover vil kunne stå sammen og fejre alle skolens gode kræfter på en enkelt dag, hvor ingen skal sidde over i hjørnet.

Jeg sidder i skolebestyrelsen i på mine børns skole, Samsøgades Skole i Aarhus. Her har vi valgt at kalde dagen for medarbejdernes dag og udbrede fejringen af det gode arbejde, så den gælder alle medarbejderne. Det håber jeg, at mange andre skoler også fremover vil tage til sig.

samsoegades_skole680x453
Billede fra Samsøgades Skole i Aarhus, hvor forældre delte æbler ud til alle medarbejdere i 2016 med dette flotte banner

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close