Rådmand for Børn- og Unge Thomas Medom dumper nu personlighedstestene af børnene på skoler i Aarhus.
»…vi mener ikke, at det er et brugbart redskab,« oplyser han til Jyllands-Posten, som har dækket sagen. I en artikel i dagens avis (Rådmand stopper forsøg med elevmåling) siger han at værktøjet til personlighedstest af elever ikke fungerer.
Udvikling i Livsfærdigheder (UiL)-metoden har de seneste måneder vakt debat. Ideen med projektet er at skabe et værktøj, der kan styrke fokus på børnenes personlige og sociale udvikling for blandt andet at forhindre, at så mange elever bliver overraskede over, hvor de står, når de får deres uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse.
En bekymrende idé og et mudret forløb
Efter at folkeskolen.dk i november skrev om at Aarhus vil måle på elevers personlighed, diskuterede vi blandt forældre i Aarhus test og den konkrete sag med it-redskabet.
Desværre fik de berørte forældre på de 3 forsøgsskoler kun muligheden for aktivt at framelde deres børn og ikke aktivt at tilmelde deres børn til forsøget.
Oprindeligt var UiL tænkt som et screeningsværktøj til vurdering af uddannelsesparathed (UPV), men de fleste forældre havde svært ved ikke at opfatte det som endnu en test af børnene, hvad der gjorde mange bekymrede.
Jyllands-Posten Århus tog sagen op i en mindre artikelserie den 8. og 9. december:
- Skoleleder: Måling er en hjælp til elevsamtaler
- Persontest i skolen vækker kritik
- Et spørgeskema eller en personlighedstest
Jeg udtalte bl.a.:
»Der er i forvejen masser af prøver og test i folkeskolen, og det er at gå over stregen at måle elevernes personlighed«
I sidste uge kørte JP Århus en ny artikel, hvor Rådmanden var blevet mere skeptisk: Rådmand: Elevmåling ligner en personlighedstest
Hvad vi desværre kan lære af sagen
Det er positivt, at testene nu er helt droppet, men hvorfor blev den det først, efter at den blev taget op af pressen? Når man nu fra kommunens side ønsker færre tests og mere forældreinvolvering, kan man ikke være tjent med en sag som denne.
For mig peger sagen dog også på en alarmerende udvikling i vores uddannelsessystem og vores samfund som sådan.
Børn ned til 6 års-alderen er igennem en årrække blevet udsat for flere og flere tests. At man nu betragter det som en regulær mulighed også at personlighedsteste, viser med al tydelighed, at vi bliver nødt til at have en større diskussion om test og målinger på vores skoler. Om hvordan vi skaber sammenhæng og mening mellem test, reel læring, trivsel og det gode børneliv.
Uden denne sammenhæng bliver de mange tests et indgreb i børnenes læring, trivsel og privatliv.
Janus Boye 