Jeg var i Sønderborg og fik mulighed for at holde en kort tale til de mange fremmødte forældre. Vi gik fra Rådhuspladsen og fyldte stort set hele gågaden.
Tale til demonstration for minimumsnormeringer
Det talte ord gælder
1.Det er vores kamp
Jeg har hørt flere sige, at vi skal bakke op om pædagogerne. Det synes jeg ikke, at vi skal. Pædagogerne gør et fantastisk stykke arbejde, men det er da ikke nok, at vi bakker op om dem?
Det er da mindst ligeså meget vores kamp det her! Vores børn!
Så vi skal ikke bakke op om pædagogerne, vi skal kæmpe sammen med dem. På lige fod.
2. Hvorfor står vi her dag?
Er det på grund af, at der snart er valg? Eller fordi vi har set en dokumentar på DR?
Jeg tror, det er noget andet. At vi godt ved, at vores ansvar ikke stopper med vores egne børn eller vores egen børnehave. At vi kan være en fantastisk mor eller far for Magnus, Gustav og Anna, men at vi fejler som forældre i det her land, når ikke vi tager vores samfundsansvar på os.
Stå sammen på tværs af landet.
3. Hvad gør vi nu?
Hvad så efter i dag? Efter valget? Går vi så bare hjem igen? Og forsøger at glemme den der uhyggelige dokumentar, vi så på DR?
Eller går vi videre med det her? Bliver vi med i dagligdagen at tage de små skridt for at arbejde mere sammen og sætte børn på dagsordenen?
Det er os der bestemmer, om det gode børneliv skal blive realitet. Det bliver et langt sejt træk. Jeg læste i Politiken i dag at børneordføreren fra Dansk Folkeparti sagde at: “Jeg tror aldrig, vi får løst problemerne”. Er det virkelig indstillingen?
Jeg vil gerne kæmpe videre. I foreningen Forældrestemmen kæmper vi videre. Sammen med jer. Her i Sønderborg og i resten af Danmark. For børnenes skyld
Tak for ordet!
Janus Boye 