Kender du det fra dine børn? I Aarhus bruges der rigtig mange vikarer og tendensen er desværre uændret år for år.
Flere skoler bruger over 1,5 mio pr. år, som i stedet kunne bruges på lejrskoler, inklusion og andet godt!
I år tog Århus Stiftstidende igen sagen op med en artikel der også kom på forsiden: Mange vikarer er uden læreruddannelse i Aarhus: – Det er ganske enkelt uacceptabelt
Her udtalte jeg bl.a:

Kan se, at lærerforeningen kører denne sag hvert år når der skal forhandles budget i kommunen og med deres dagsorden. For mig, handler det om børnene som har vikarer året rundt, og som har krav på kvalitet i undervisningen. Sidste år sagde jeg også til avisen, at de svageste børn kommer i klemme.
I år kom sagen lidt længere, da BT valgte også at tage historien videre med et citat fra Anders Bondo Christensen: Bruger millioner på ikke-uddannede lærervikarer: ‘Det er en bombe under folkeskolen’
Skolen som bruger mindst vikarer i Aarhus er nede på et vikarforbrug på under 80.000,- med et bevidst valg om at børnenes timer kun dækkes af egen afdelings lærer ved fravær. Først og fremmest giver det børnene ro og genkendelighed og så spares der mange penge.