Ligestillingskampen lever endnu i bedste velgående!

Som far til to drenge og en pige elsker jeg at tage børnene med på det både hyggelige og vigtige Kvindemuseet, der med udstillingen ‘Pigernes og drengenes historier’ og ‘Køn redelighed’ spørger til køn, seksualitet og identitet i dag.

Og så har efterårets #EnBlandtOs-kampagne vist at alt for mange venner, bekendte og kollegaer bliver oplever et seksualiserende pres i hverdagen.

Derfor har vi brug for Kvindemuseet – og derfor giver det meningen at museet skifter navn til KØN.

Det har jeg skrevet en kommentar om i Dagbladet Information: Kønskamp bør være for alle, ikke kun kvinder – det viser museet KØN.

Foran museets hovedindgang fra juni 2019 med museumsdirektør Julie Rokkjær Birch

Stor virak om det nye navn til Kvindemuseet

Som jeg også skriver i avisen, så har det nye navn ført til både underskriftsindsamling imod ændringen, og at kvinder, sågar rutinerede kvinderettighedsforkæmpere, har kaldt det nye navn både nedladende og undertrykkende.

Her et udpluk af læserbreve med kritik af beslutningen:

Politiken forsøgte at opsummere den 8. december med denne artikel: Der var ballade, da de ville skifte navn. Og nu er der ballade over det nye navn

Blandt de mere positive er også en læseværdig klumme fra journalist på Århus Stiftstidende Jesper Bech Pedersen med titlen Kvindemuseets navn er den primære årsag til, at jeg som mand aldrig har besøgt stedet.

Der er plads til alle i kampen for et mere ligeværdigt og ligestillet samfund

Det er vel netop dét museer og kulturinstitutioner kan; få mennesker til at stille spørgsmål, søge svar, undre sig, forholde sig og indgå i dialoger, hvor vi bliver klogere på os selv og hinanden.

Du er velkommen til at dele din holdning nedenfor. Personligt håber jeg, at museet KØN bliver en bragende succes. Det har den gode sag fortjent!

3 kommentarer til “Ligestillingskampen lever endnu i bedste velgående!

  1. Itys Gjaldbæk, kvinde 77 år, Vestsjælland 16/12/2020 — 01:36

    Hej Janus.
    Det er sørgeligt, at du mener, du må forsvarer Julie Rokkjær Birchs vilje til at modernisere et Godt museumsnavn. Det virker ikke som du har nærlæst eller forstået de mange velformulerede udtalelser fra kvinder i medierne eller udfor deres nej på skrivunder.net.
    Det mærkes, at du ikke kender til kvindernes lange seje kamp for ligeværdighed og måske tror du, at vi kvinder i dag har opnået ligestilling ?
    Din uforståenhed virker fastlåst. Hvad er der i vejen med Kvindemuseum ?
    Jeg vil gerne tale med dig, for det er svært for mig at forstå dit ærinde – det virker lidt naivt.
    Venlig hilsen Itys Gjaldbækπ (fastnet 58545727)

    Like

    1. Hej Itys

      Tak for din kommentar. Jeg skriver netop i mit indlæg, at vi har lang vej igen. Barselsfordeling, ligeløn, forældremyndighed med mere.

      Jeg synes det gamle navn er misvisende og forvirrende, som bl.a. museumsinspektør Sara Bradley, siger:
      ”Vi oplever gang på gang, at der er forvirring omkring vores navn. At det ikke harmonerer med det, vi er, siger og gør – at det ekskluderer. Især ift. vores store arbejde med skoleundervisning vil det nye navn understøtte, at drengene ikke føler sig ekskluderede fra start. Det er vigtigt, for deres køn er jo også en del af den historie, vi fortæller.”

      Er du imod det nye navn eller det udvidede ansvarsområde fra 2016?

      Like

      1. Itys Gjaldbæk 16/12/2020 — 22:36

        Jeg er imod et dårligere navn og “Brandt” til Kvindemuseet.
        Vedrørende drengebørnene og pigebørnene er det vel lærerens pligt at fortælle dem, at de er fødte af en kvinde og at kvinder den dag i dag ikke er respekteret på lige fod med mænd. Historien vises i dette Museum.
        Og børnene fornemmer det jo selv, uanset om deres forældre prøver at skjule det. De ser TV og er på nettet og kender udmærket forskel på piger og drenge.
        Hvis du ønsker, at vide mere om dette faktum. Kan jeg anbefale Birgitte Possings bog fra august 2018, “Argumenter imod kvinder”. Bogen er både velskrevet, sand og morsom.
        Iøvrigt har Birgitte Possing også skrevet nej til museets navneforandringen.
        De fleste af de gamle Rødstrømper fra medierne i 1970 er i dag enden døde eller er for travlt optaget med eget liv, til at bruge tid og energi på denne pinlige affære, at en tilfældig direktør vil have sin vilje og sætte sit fingeraftryk.
        Jeg har kigget Julie i kortene, hun har ikke mere føling end du har. Kender ikke til dybden af den kamp der har været kæmpet lige siden 1800-tallet.
        I 1970 opdagede kvinde efter kvinde, at det ikke blot var ligeløn mv., der skulle kæmpes for – nej vi opdagede, ved at tale om egne problemer, at vi alle var undertrykte, uanset hvor stærke vi følte os. Det var samfundsnormen.

        Jeg tror ikke, at vi to hverken pr. telefon eller mails kommer til nærmere forståelse.
        Men måske kunne jeg over en kop kaffe, synge dig en sang fra vores nordiske kultur. Måske kunne du fornemme og føle forskellen på vores indgange til kulturen, forskellen på intellekt og hjerteblod ‼️
        Skriv gerne dit tlf.nr.
        Venlig hilsen Itys

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close