Chromebooks er problemet, men hvad er løsningen?

Efterhånden er det ved at være en kendt sag, at alt imens Google Chromebooks er stormet ind i folkeskolens klasseværelser i over halvdelen af Danmarks kommuner, så er de populære skolecomputere designet til helt andre formål end dansk pædagogik og læring.

Chromebooks er et stykke hardware fra Google, der i al sin enkelhed er låst til Googles løsninger med de fordele og ulemper, der har gjort techgiganten både stor og kontroversiel. Målrettede annoncer er med, men det er dataetik er mildt sagt ikke.

Chromebooks login i folkeskolen i Aarhus Kommune

Det er nu også efterhånden grundigt dokumenteret, at skolebørnenes data ender i USA. EU’s databeskyttelsesregler respekteres ikke, der passes ikke godt nok på børnenes data og vi undergraver dermed den store tillid, som langt de fleste heldigvis har til folkeskolen.

Eksemplerne står i kø, som da en engageret far til en elev i 3. klasse i Helsingør, var bekymret over mistrivsel og hårde kommentarer på Youtube. Politiken dækkede historien en stille dag mellem jul og nytår: Provokeret far besejrer halvdelen af landets kommuner i skolecomputer-slagsmål.

Kan Chromebooks tilpasses danske forhold?

I øjeblikket foregår der en kamp både med advokater og kommunale IT-afdelinger. Hvordan løser man lige problemet, med at en længe ventet EU-dom blev tabt? Hvordan får man jura på plads? Derudover har flere kommuner travlt med at slå tjenester fra i Google, lukke for adgange og sikre, at der ikke er for meget data der flyder rundt og gemmes i for lang tid.

Meget kan lade sig gøre med Chromebooks, og løsningerne er jo også besnærende at bruge. Google Suite for Education og de forskellige produkter (Docs, Sheets m.m.) er efterhånden lige så kendte som Office pakken, brugervenlige og moderne.

En startskærm på skolecomputeren Chromebook

En IT revisor mente i slutningen af 2019, at forældre burde underskrive en samtykke aftale inden udlevering af Chromebook, så man på den måde fik løftet informationsniveauet og aktivt taget stilling til dataindsamlingen. Det er der mig bekendt ingen kommuner der praktiserer og Chromebooks udleveres på samme naturlige måde som matematikbøger: Pas godt på dem og aflever tilbage efter endt brug.

Udover juraen, så er det store problem, at Chromebooks med fuldt overlæg er designet til helt andre formål. Manglende dataetik eller omvendt agressiv dataindsamling er ikke en fejl, det er en feature. Chromebooks er bygget med hovedet i skyen, samlet til at være billig og designet til ikke at kunne så meget andet end Googles tjenester.

Det er muligt at betale ekstra for at sikre, at børnenes data bliver gemt indenfor EU. Det koster ca. 1 million for en kommune som Aarhus. Det er også muligt at slå tjenester som Youtube fra, men meget mere kan der desværre ikke gøres.

Findes der alternativer til Chromebooks?

Heldigvis er der stadigvæk innovation, open source og andre gode muligheder. Uanset om du er forældre i folkeskolen, med i en skolebestyrelse eller ansat i en kommunal IT afdeling, er der flere ting du kan overveje.

Først lidt international inspiration: I Spanien har Barcelona lanceret alternativer til Chromebooks med afsæt i beskyttelse af børnenes data. De brugte før også Googles løsninger og ledte efter alternativer efter bekymrede forældre gik ind i sagen. Valencia har også brugt open source til at beskytte data.

Det samme gælder i den franske kommune Fontaine, hvor de har stablet en løsning på benene, som er økonomisk billigere end Chromebooks! Den skriver Pernille Tranberg om nederst i dette indlæg: Googlification Of The Elementary School.

Kan vi gøre noget lignende i Aarhus eller i Danmark? Naturligvis. Det kunne f.eks. være via open source IT-fællesskabet OS2 eller i et samarbejde med KL. Kommuner eller enkelte skoler kunne også godt starte i det små, samle erfaringer og så erstatte Chromebooks med et etisk alternativ så hurtigt som muligt.

Helt lokalt og som forældre, kan dataetik godt virke som et langhåret emne til et forældremøde eller skolebestyrelsesmøde, måske især i en Coronatid. På den anden side, er del vel nu, at børnene bruger allermest tid med deres Chromebook, og derfor kunne et punkt på dagsordenen, være at tale om tilfredsheden med Chromebooks. Vi har alle et ansvar for at passe bedst muligt på børnenes data. I kan som skolebestyrelse f.eks. altid spørge jeres forvaltning om dataetik, bede om mere information, sikre at data gemmes i EU og ikke USA og naturligvis opfordre til at undersøge mulige alternativer til Chromebooks.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close