Er der én tid der er hård for de hjemløse og udsatte, så er det vinteren!
Derfor samler vi vintertøj ind til hjemløse og sårbare i samarbejde med Kirkens Korshær i Aarhus nu på lørdag og søndag.

Så kom forbi med din fars gammel hue, din egen gamle flyverdragt fra 80’erne, som du alligevel ikke bruger, eller den sweater du alligevel ikke fik brugt til julefrokosten!
Vanter, lange bukser og skiundertøj er særligt i høj kurs, men alt modtages med tak. Det hele går ubeskåret til Kirkens Korshær.
Det foregår første gang denne weekend.
Lørdag den 13. februar er der indsamling ved:
- Bassin 7 på Aarhus Ø med Sofie Ærthøj, Mathias Holmberg Jepsen & Peter Krogh Jensen
- Cafe Parasollen Viby med Camilla Fabricius & Jesper Kjeldsen
- og i Skæring ved Anne Hammer
Søndag den 14. februar står Poul Holm Christensen for en indsamling i Harlev
Hvis du har lyst og mod på at lave en indsamling, så kontakt mig eller via Facebook på Aarhus holder varmen – så hjælper vi dig videre til selv at samle ind. På Facebook kan du også finde nærmere detaljer om de forskellige tidspunkter for indsamlingerne.