Innovation Director hos Arla Foods, Anne Evers Nikolajsen inviterede Camilla Fabricius og mig på besøg bag kulissen hos Arla Innovation Center i Agro Food Park i går.

Herude mellem marker og by skabes fremtidens fødevarer sammen med samarbejdspartnere og forbrugere. Og her har Arla rammerne til at eksperimentere, forfine og kigge fremad mod fremtidens bæredygtige produkter.
Innovation har interesseret mig i flere år, for den sker altid i sammenspil mellem mennesker. Især er jeg nysgerrig på den slags innovation, som er drevet frem af digitalisering – måske det har noget at gøre med mit arbejde.
Med kollegaer fra 22 lande samlet under det samme tag, fornemmer jeg hurtigt, hvad rammerne betyder for en dansk virksomhed i internationale klasse. Sammen med Camilla var det nemt at hoppe på Letbanen nede i Midtbyen og så stige af oppe i Aarhus Nord.
Men hvad med innovation når det kommer til fødevarer og den grønne omstilling?

Hos Arla har de høje forventninger til, at innovationen og nyskabelse på sigt fører til øget omsætning og det var forventningen at 10% af Arlas omsætning skulle komme fra nye produkter, da innovationscentret blev bygget.

Siden da, er mange nye produkter blevet tilføjet til porteføljen, heriblandt havredrikken Jörd og Arlas Protein-serie, mens flere selvfølgelig er på vej.
Innovation handler dog også om andet og mere, end nye produktserier, som f.eks. da Arla sidste år fjernede skruelåget på 74 millioner økologiske mælkekartoner. Det kræver netop også nytænkning og innovation at omlægge en produktion fra konventionel til bæredygtig og grøn.
Men vi ved, at det gør en mærkbar forskel for både miljøet, samt for os forbrugere: når skruelåget skrottes, sikrer vi os en samlet CO2-reduktion på 740 tons om året – og det betyder noget.
Det er svært ikke at blive imponeret af en moderne virksomhed som Arla, der også tør vove pelsen og engagere sig i et forskningscenter i verdensklasse i Aarhus.
Lær mere om Arla Innovation Centre
Du kan læse nærmere på Arla’s hjemmeside om Research and Innovation, og der er også baggrund om centret hos Agro Food Parks hjemmeside.
Nyheden om skruelågene er fra 2020. Læs nærmere: Arla fjerner skruelåget på 74 millioner økologiske mælk.
Du kan også opleve innovationscentret på denne flotte video: