”Hvæs, hvæs – riv, riv, riv / At være baggårdskat, det er et hundeliv!”
Åh, ja, fritidshjemmet i Beder var nu et skønt sted! Det var her vi lavede musical, Kammerjammerock med mig på keyboard.
Faktisk nåede jeg at blive ret anstændig. I hvert fald hvis jeg selv skal sige det. Uanset elskede jeg altid at være på scenen med sjove sange og omkvæd som f.eks. det fra Vesterbro Ungdomsgårds børneklassiker.
Stedet lå tæt på skolen, men havde sin egen selvstændige bygning, og var fremfor alt fyldt med voksne og rigtig gode venner.
Jeg gik der i 1. og 2. klasse, inden vi flyttede til Aabenraa. I fritidshjemmet var vi vel egentlig, husker jeg ikke meget galt, meget involveret i det, vi i dag kalder den grønne dagsorden. Vi fik medbestemmelse og støtte til at være kreative og fremfor alt nysgerrige.
Og jeg husker fritidshjemmet som et sted, der udover musik havde rigtig mange projekter med bl.a. Greenpeace – som f.eks. det om Rainbow Warrior, der blev sunket et par år tidligere. Det havde vi god tid til at fordybe os i og så med alle nødvendige remedier.
Jeg husker, at jeg selv cyklede til skole og så trak cyklen med vennerne til fritteren. Når jeg skulle hjem igen, cyklede jeg alene, eller blev hentet på cykel af far eller mor.
I børnehaveklassen gik jeg jo stadig i børnehave, hvad der var normalt dengang. Det var derfor megasejt at komme i fritidshjem i 1. klasse og være sammen med de andre årgange.
Fritidshjemmet var et andet sted end skole, et sted med nye eventyr, nye venner og muligheder for at prøve nye ting. Jeg husker de voksne som yderst engagerede og dygtige. Vildt gode til musik, men også altid hjælpsomme, når vi havde projekter.
I dag findes mit gamle fritidshjem, som en daginstitution med fokus på stærkere læringsfællesskaber. Børnene går i dag i SFO på Beder Skole fra 0. klasse og man starter i klub fra 4. klasse.
Har du også en god fortælling om dengang, du gik i fritteren eller klubben, så del den! Gerne med et billede fra dengang 
Janus Boye 