Uanset om du er vild med letbanen eller ej, så har vi den, og derfor bør den også være nem at få øje på for dem, der ønsker at bruge den. Men øh, hvor er den egentlig?

I Tyskland har alle de store byer deres store grønne og karakteristiske S-skilte, så du som lokal eller gæst nemt kan finde vejen hen til stationen.
I London kan du også nemt finde vej ned under jorden til Underground, mens vi i Aarhus desværre har nogle mere eller mindre synlige letbanestationer.
I weekenden var jeg f.eks. til uofficiel indvielse og fødselsdag på Kongsvang. Her er desværre goldt og slet ikke nogen indikation af at letbanen stopper af og til.

På samme måde er Østbanegården en flot historisk bygning, men hvis jeg var ny i byen, ville jeg ikke have nogen ide om, det var et stop til et regionaltog til Hinnerup eller et stop til letbanen.
På den nye station Risskov Strandpark, har de stillet et skilt op med et L. Lige netop det burde vi naturligvis også have flere steder, og derudover tydelige skilte til at fodgængere og cyklister kan finde fra f.eks. populære Bassin 7 til Østbanetorvet. Eller fra den gode sti fra Agro Food Park til Humlehuse Station.
Letbanen – Danmarks første letbane uden skilte
I en brochure fra 2015 som blev udgivet af Aarhus Letbane, så var der tænkt på skiltning. Se f.eks. nedenstående visualisering fra Skolebakken

Hvad gør de i Odense?
I Odense får de snart en letbane. Anlægsarbejdet er ved at være færdig og officiel åbning bliver efter planen i 2022.
Her har alle nye stationer hos Odense Letbane et flot lysskilt med et O.


I København får alle stop på der kommende Letbane et stort L. Hvor under afgangs tiden kommer til at stå. Så alle hurtigt kan se hvornår næste vogn kommer.
LikeLike