Anmeldelse: Livsglædens fightervilje

Bernhard Nordentofts nye bog er en yderst læseværdig fortælling om, hvordan livet med sklerose kan være langt. Men også hvordan det kan være fyldt med mening og gode oplevelser

“Jeg er dykker efter kort og intensiv øvelse. Jeg har lige sprængt en grænse og føler en enorm tilfredsstillelse. Endelig glæder jeg mig til at komme ud på det åbne hav. Nye udfordringer, der kan væltes. Mogens siger godt nok, at vi kan møde en haj. Men de skulle være for mætte til at æde turister.”

Sådan lyder det opmuntret i “Tro, håb og kærlighed i sklerosens tegn”, når Bernhard Nordentoft fortæller om dengang i 2006, hvor han selv og vennen Mogens på en kold og klam novemberdag var smuttet afsted til Egypten for at lære at dykke.

Fortællingen er en blandt mange lignende beretninger om, hvad det egentlig vil sige at leve med den kroniske sygdom multipel sklerose i en fængende bog, der lige er udkommet på GAD’s forlag. Men også om hvordan det overhovedet kom så vidt, at en ellers rask, ung mand med fremtiden for sig pludselig ender i en kørestol.

Dommedag

Vi begynder således 17 år tidligere i Øgaderne i Aarhus. Året er 1989. Den unge Bernhard lever et ubekymret liv. Han bor i bofællesskab og kommer sammen med Rikke. Men så sker der noget.

Lidt efter lidt ser han små tegn på noget, der betyder, at han som kun 24-årig får diagnosen multipel sklerose. Som da han på en løbetur langs den kendte gule rute i Risskov må knibe øjet sammen, eller hjemme i kollektivet må melde sig ud af fællesskabet, fordi han har det skidt.

Hvordan chokket over diagnosen rammer den unge Bernhard, er naturligvis ikke svært at forstå. Og derfor egentlig heller ikke hvorfor skiltet med ‘Neurologisk Afdeling’ på det nu lukkede kommunehospital i Aarhus lige så godt kunne byttes ud med påskriften: Dommedag.

At man som menneske med sklerose samtidig må erfare, at samfundet ikke altid er indrettet til de få socialt såvel som eller arkitektonisk, gør ikke forståelsen mindre. 

Som eksempelvis når Bernhard Nordentoft som kørestolsbruger konstaterer at USA er lysår foran Danmark når det kommer til tilgængelighed. Eller når han beretter om vennen, der dengang i 90’erne troede at sklerose kom fra Mors og skyldes indavl(!)

Størst af alt er kærligheden

Ved sin side har Bernhard hele vejen Rikke. I begyndelsen er de bare kærester, senere bliver de gift og får børn. Og det er her tydelig, at kampen for et bedre liv er mere end en individuel bedrift.

Lige netop det fornemmer man allerede i bogens velskrevne forord, som er fortalt af læge og forsker i hjerte- og stresssygdomme, Søren Ballegaard.

Inspirerende og fornemt fremhæver han især, hvordan det meget tidligt lykkes Bernhard og Rikke tackle en situation, som ellers kunne få de fleste til at bukke under.

At finde en vej gennem udfordringerne på trods af et åbenlyst handicap uden at det begrænser lysten til hinanden samt det konstante fokus på at leve her og nu.

Med tilpas fornemmelse for kulørte detaljer understøtter Bernhard Nordentoft pointen, da han indledningsvist tager læseren med under dynen, hvor potensproblemer ikke just gør situationen nem.  Men så er scenen ligesom sat.

For den retoriske balancegang mellem erotisk pirring og slaphedens realitet fanger således læserens opmærksomhed fra begyndelsen, og vækker en nysgerrighed efter finde ud af, hvad der er sket tidligere, inden han med masser af humor, selvironi og gå-på-mod elegant folder fortællingen ud.

Undervejs er det tydeligt, at kærligheden og familien betyder rigtig meget for forfatteren. Ja, størst af alt er kærligheden, fristes man til at sige.   

For alt imens egne skavanker og udfordringer nærmest underspilles, så gør det således det ondt at læse, hvordan datteren undervejs får konstateret kræft og må gennemgå en hård behandling for at få bugt med sygdommen.

Fra internetbranchen til Udenrigsministeriet

Som mange andre går, ja, eller måske rettere triller Bernhard også på arbejde. Vi hører om starten af karrieren i slutningen af 90’ernes vilde internetbranche.

Bernhard tæt ved Udenrigsministeriet, hvor han har arbejdet i knap 20 år

En tid, hvor Bernhard Nordentoft skiller sig en smule ud med den stok, han nu er begyndt at gå med, men som dog ikke er mere afskrækkende, end at han får gjort sig en masse erfaringer og udvidet sit netværk.  Der skal sælges, ledes, leveres og presset er muligvis lige tilpas højt af og til – også for helt raske kollegaer.

I mange år har han nu haft sin faste gang som intranetansvarlig hos Udenrigsministeriet, hvor han fleksjobber i dag. Personligt var det også sådan undertegnede lærte Bernhard Nordentoft at kende. Et arbejde, der har fået ham rundt på både danske og udenlandske konferencer og netværksmøder.

På lange flyveture på den store scene. I bogen hører vi om blæreproblemer og andre udfordringer fra hverdagen, som jeg gætter på de færreste, der har mødt Bernhard, egentlig har lagt mærke til eller tænkt over.

Godt nok må han senere gå ned i tid og give opgaver fra sig, men vi hører også om glæden ved at have et meningsfyldt job og at finde tid i hverdagen til at motionere og holde kroppen sund og stærk.

Livet med sklerose – før og nu

Denne anmelder er hverken sundhedsfaglig eller fysisk udfordret som forfatteren. Alligevel er det tydeligt undervejs, at der heldigvis er sket meget i de 31 år, som bogen udspiller sig i.

Helt konkret er det værd at bemærke måden, som vi behandler sklerose, hvor komplicerede behandlinger er blevet til få piller, du kan tage derhjemme. Men bogen byder også på et kritisk brod, når vi som samfund gør det knapt så godt.

Således får vores samfundsindretning, hvad angår plads til f.eks. fleksjob og livet i kørestol også et par ord med på vejen. Cafebesøg, der må opgives, når toiletterne er gemt væk bag trapper. Ej at forglemme hvor nemt eller bøvlet, at det kan være at få hjælp fra kommunen samt hvordan vi indretter vores byer tilgængeligt.

Det må dog siges, at “Tro, håb og kærlighed i sklerosens tegn” mest af alt er en personlig beretning mere end en detaljeret beskrivelse af frem- og tilbageskridt. Men det gør Bernhard Nordentoft imidlertid også særdeles godt.

På den måde er de i alt 180 sider en livsbekræftende fortælling om mere en 30 års kamp for en bedre hverdag og et statement for livsglædens fightervilje. En virkelig flot og værdifuld fortælling om en anderledes hverdag, som mange danskere har, men som vi taler alt, alt for lidt om.

Bernhard Nordentoft: “Tro, håb og kærlighed i sklerosens tegn”, 180 sider. Gads Forlag. ER UDKOMMET.

PS: Mød Bernhard til bogreception for bogen tirsdag d. 26. oktober på Cafe Hack.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close