Faldende elevtal i folkeskolen er for længst en realitet. Sådan som det i disse uger eksempelvis ses i TV2-dokumentaren “Flugten til privatskolen.” Men flugten er naturligvis ikke privatskolernes skyld.
I Midtbyen hvor jeg bor, er der både folkeskoler og privatskoler. Her går sådan cirka halvdelen af alle børn i folkeskolen og sådan har det desværre været i flere år. I de ældre årgange er det et flertal af børn, som går på privatskoler. I Aarhus kan vi stadigvæk gemme os lidt bag et gennemsnit for hele den store kommune og sige at det ikke står slemt til, men hvis du fokuserer på Midtbyen, så er flugten for længst sket.
Jeg synes, at det er forkert at bebrejde privatskolerne, forældre eller børnene for at vælge folkeskolen fra. Det er hverken usolidarisk eller manglende samfundssind at fravælge folkeskolen. Naturligvis vil alle forældre det bedste for deres børn, og privatskolerne gør det godt, også selvom der er for mange fordele ved at vælge privatskole.
Folkeskolen er heldigvis også god, også i Midtbyen. Jeg er en meget tilfreds forældre på Samsøgades Skole, hvor jeg har haft gode år i skolebestyrelsen. Det er dog ikke meget, som vi kan bestemme selv og er det egentlig korrekt at kalde det en folkeskole, når den som andre folkeskoler er udsat for ekstrem topstyring fra både Rådhuset og Christiansborg?
Og er folkeskolen blevet prioriteret ordentligt de seneste år? Pandemien var vel en slags undtagelsestilstand for skolerne og nu kommer børnene fra Ukraine. Hvis du kigger længere tilbage, er der blevet sparet en hel del for meget. Det kan vi vel godt være både enige og ærlige om?
Konsekvenserne ser vi med problemerne med inklusion, mistrivsel og så klarer eleverne med behov for støtte sig dårligere og dårligere.
Jeg drømmer om en attraktiv folkeskole, som et naturligt førstevalg. Også i Midtbyen. Hvor vi giver folkeskolen tilbage til folket. Mere magt til skolebestyrelsen. Slut med prestigefyldte projekter med navnkundige fondsmidler i ryggen, slut med en lidt for stor forvaltning og så med en smule mere ærlighed. Ærlighed om bøvlet, om begrænsningerne og om viljen til at gøre noget ved det.
Hvis vi virkelig vil folkeskolen, så må fokus komme tilbage til det allervigtigste: Børnene.
Så kunne det være, at fremtidens skole virkelig blev til den lokale folkeskole. Det vil jeg fortsætte med at arbejde for.
Janus Boye 