Bevar discgolf i Tilst Bypark

I Tilst Bypark ligger en af landets fineste discgolf-baner, men den vil kommunen nu desværre lukke.

Her blev der i 2003 etableret en discgolf bane åben for alle – både naturnydere og discgolf-kastere. Parken var før det misligeholdt og kriminalitetshærget.

I virkeligheden er der mange flere, der har glæde af discgolf, end jeg troede. Banen er vildt populær, også her efter pandemien, og selvom sporten fortsat vokser, så er der desværre ikke kommet nye baner til i Aarhus.

Tværtimod, så har kommunen trukket den nye bane i Skjoldhøjkilen i langdrag og et ejendomsselskab fik lov at lukke banen ved Psykiatrisk Hospitals Park i Risskov. Nu vil forvaltningen så grundet enkelte naboklager skære banen i Tilst fra 18 huller til 9.

Det vil desværre reelt betyde en lukning, da discgolf banen så ikke kan bruges til de store stævner og det praktisk ikke kan lade sig gøre at presse de mange spillere ned på den halve plads.

Aarhus er i forvejen ikke ligefrem en by, der vælter sig i idrætsfaciliteter, så dette er i min optik den helt forkerte retning at gå. At bevare banen koster ikke penge, kræver ikke nyt anlæg eller mere vedligeholdelse.

Beslutningen om at lukke discgolf i Tilst Bypark har ikke været forbi byrådet, så hjælp mig med at råbe de ansvarlige politikere op, så de flinke mennesker der elsker sporten kan fortsætte med at kaste plastik i naturen.

Læs mere om sagen med discgolf banen

Stiften har i dag en længere artikel om sagen med overskriften:

‘Nu lukker du bare røven, makker’: Efter naboprotester vil kommunen halvere populær discgolf-bane

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close