AGF’s U11Ø hold har bare rigtig god energi og der blev spillet med bold, øvet driblinger, sjippet, og leget til den store guldmedalje.
Helt vild skønt at opleve!… Selvom det mildt sagt kolde vejr bød på flere snebyger undervejs, så var det en fest at være med til AGF Basketball træning i skolegården.
Og alt sammen takket være Anders Bjerre Pedersen, som giver den gas som baskettræner for børn og unge i Midtbyen.

Selv har han prøvet det meste indenfor Basketballsporten som spiller på højeste niveau i Danmark, så han ved, hvordan man øver på den sjove måde.
Anders Bjerre havde i går inviteret Anne Hammer og mig med til træning på AGF’s U11 hold i Øgaderne.
Normalt træner de i Nørreboulevards Idrætscenter, men i øjeblikket er det i den lille skolegård på Samsøgades Skole.
Det er skønt at møde alle dem, der arbejder hårdt for at give mange flere af vores unge aarhusianere muligheden for gode idrætsoplevelser og sunde fællesskaber her inde i Midtbyen.
Når man er omkring de 10 år kan der nemlig godt være et stykke vej op til kurven nogle gange – men det holdt bestemt ikke børnene tilbage, da de havde en god læremester.
Jeg håber, at også du vil være med til at støtte op om alle de her fællesskaber i fremtiden. For holdsport kan noget, især når vi er børn.
Mere om basket i Midtbyen
AGF Basketball har både børne- og ungdomshold i Øgaderne og på Frederiksbjerg. Der trænes lige nu udendørs, men håber snart at få muligheden for at rykke indendørs igen.
Hvis du er interesseret i at spille basketball kan du læse mere om deres hold.