Tale til repræsentantskabsmøde i Socialdemokratiet i Aarhus

I dag holdt jeg tale til repræsentantsskabsmødet i Socialdemokratiet i Aarhus med lidt over 100 delegerede. Mødet var en præsentation af vores hold til kommunalvalget til november og blev afholdt online.

Det talte ord gælder

Nu hvor jeg sidder her, foran jer på skærmen, vil jeg starte med min fars ord i barndommen:

“Der var ingen, der sagde, at det skulle være let”

Jeg kan tydeligt huske den sædvanlige reaktion, når jeg som barn klagede over, at noget var svært.

Uanset om det var da jeg gik i børnehave, i Beder Skole eller til fodbold i BMI, så var reaktionen for det meste lige dele opmuntring og tør konstatering af, at noget bare ikke kommer let.

Alligevel synes jeg heller ikke, at der er noget, der behøver være svært – bare for at være det.

Når jeg er med her i dag –  fordi jeg stiller op for Socialdemokratiet – skyldes det nok, at jeg i ‘96 lige præcist oplevede, at det slet ikke behøver være tilfældet.

På en sommerdag i USA oplevede jeg nemlig, hvad fællesskabet kan. På den sidste skoledag i mit amerikanske skoleår oplevede jeg, hvordan alle genkendte mig og hilste på mig, mens vi var mere end tusinde elever forsamlet på sportspladsen foran skolen. 

Lige dér oplevede jeg det store, brede fællesskab, som vi alle er en del af. 

I hverdagen, på arbejde, på tværs af byen og også på en sommerdag efter et skoleår i udlandet.

Jeg fandt ud af, at intet behøver være svært. Når bare vi står sammen, behøver troen på en bedre fremtid ikke kun være en drøm.

Nu sidder jeg her i dag, som kandidat for Socialdemokratiet i Aarhus. Det gør mig glad, det gør mig stolt.

Det giver mig den samme følelse, som på den sidste skoledag i ‘96.

Men det er også anderledes. For i 2001 kom jeg hjem til Aarhus.

Jeg har engageret mig i folkeskolen og i hele byen, fordi jeg oplevede, at vi kan gøre mere der, hvor det betyder allermest. 

Vigtigst for mig, er en kamp i hverdagen for lige muligheder for børn og unge. I hele Aarhus. Det skal ikke være dit postnummer, der afgør om du har adgang til en god børnehave, en god folkeskole, eller om du har adgang til sunde fællesskaber og moderne idrætsfaciliteter. 

Hver dag er jo trods alt den vigtigste dag. Og det er det fællesskabet her i Aarhus minder mig om gang på gang. Tak for ordet

Mere om kommunalvalg 21 i Aarhus

Jyllands-Posten skrev om repræsentantskabsmødet og delte listen med alle kandidater: S stiller med 28 kandidater til byrådsvalget i Aarhus.

I februar havde jeg mit første læserbrev som socialdemokrat og det handlede om computerspil og ensomhed: Computerspil er både en del af problemet og løsningen.

Formelt er jeg kandidat for partiforeningen i Midtbyen. Her holdte vi et meget varmt opstillingsmøde i august.

I starten af maj slutter urafstemningen der afgør min placering på stemmesedlen. Hvis du er medlem af socialdemokratiet i Aarhus, kan du stemme fra slutningen af april.

Hvis du har tid og lyst, så kan du blive en del af min kampagne, og du kan naturligvis også tilmelde dig nyhedsbrevet nedenfor.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close