Politisk debat med Cyklistforbundet Aarhus

“Her er ingen fodgængerovergang. Sikre skoleveje er virkelig noget, vi mangler i midtbyen. Det er da klart, at folk vælger at køre deres børn i skole, når der ikke er sikre veje, de kan cykle eller gå på.”

Sådan sagde jeg til Stiften i 2017 og igen tidligere på ugen til generalforsamling i Cyklistforbundet Aarhus.

Her var jeg inviteret som kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet sammen med Venstre-rådmand Bünyamin Simsek og spidskandidat for Enhedslisten Laura Bryhl.

Politisk debat om cyklisme på en varm sommerdag i Domen

I debatten kom vi langt omkring. Fra ny cykelbro over banegraven, bilfri midtby, cyklister der racer igennem sommergågaderne, og naturligvis også ønsket om bedre forhold for cyklister.

Da jeg sad i skolebestyrelsen på Samsøgades Skole, blev det tydeligt for mig, at vi bliver nødt til at samarbejde på tværs for at skabe bedre forhold.

Det her var en fælles sag mellem folkeskolen, privatskolerne og foreningslivet, og samtidig også en sag, der tydeligvis ikke var højest prioriteret hverken hos skoleforvaltningen eller teknisk forvaltning.

Senere i min tid i Rådet for Sikker Trafik havde jeg et rigtig godt samarbejde med Klaus Bondam fra Cyklistforbundet og var bl.a. med til at kåre Årets Cykelskole.

Den har skoler i Odense vundet et par gange, men det kan vi forhåbentlig også i Aarhus, men først skal vi have det vigtige på plads:

Uden sikre skoleveje til børnecyklister, sender ingen forældre deres børn alene afsted på cykel.

Uanset hvem du stemmer på til november, så overvej at bliv medlem af Cyklistforbundet. De gør det godt, synes jeg, og arbejder for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close