Vores sygeplejersker er mere værd

“Fagforeninger har været den eneste magtfulde og effektive stemme, som lønmodtagere nogensinde har haft.”

Sådan sagde engang den amerikanske sanger Bruce Springsteen. Godt nok udtalte han sig ikke lige om danske fagforeninger, men ordene slog mig alligevel, da jeg kom forbi Store Torv i dag, hvor sygeplejerskerne med stor opbakning demonstrerede.

Med det vigtige budskab om de mange opgaver, som dygtige sygeplejersker løser i dagens Danmark, er de midt sommerferien gået i strejke for få bedre vilkår. Det bør vi da anerkende ligemeget hvad.

Som bloddonor møder jeg dem personligt, når jeg regelmæssigt donerer plasma og blod. Men deres felt spænder naturligvis vidt og bredt. Lige her har deres enorme indsats for samfundet under pandemien været tydelig for mange.

Bifald og taksigelser er dog langt fra nok. I stedet så jeg gerne, at vi og mine kollegaer som politikere både investerede lidt mere i fællesskabet og især lyttede til deres frustrationer over at være nedplaceret lønmæssigt, fordi det er et historisk kvindefag.

Selvfølgelig fortjener vores sygeplejersker bæredygtige arbejdsvilkår, og arbejdet som sygeplejerske i Danmark bør naturligvis være attraktivt. Også i fremtiden. De er nemlig det hele værd.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close