Mange kender statuen ved åen og Magasin af den ældre, irrede herre stående med sin cykel. Men få kender nok historien bag Bernhardt Jensen og den kæmpe betydning, han havde og stadig har for det Smilets By, vi kender den i dag.
Bernhardt Jensen var borgmester i Aarhus fra 1958 – 1971. Ikke mindst grundet sin store respekt for det aarhusianske bymiljø og modstanden mod bilismen gjorde den ofte cyklende borgmester til noget særligt.
Helt i Bernhardt Jensens ånd inviterede jeg i dag på en hyggelig og historisk tur i Bernhardt Jensens cykelspor.
Du kan læse nærmere om vores seks stop undervejs nedenunder, og cykle turen selv eller med venner og på den måde lære Aarhus bedre at kende.
Har du forslag eller feedback, måske en god historie om Bernhardt Jensen? Hvis ja, skriv det som svar nederst. Så vi kan gøre turen endnu bedre næste gang.
1. Skovvejen 93
”Skovvejen havde”, skriver Berhardt Jensen i sine erindringer, ”flere tilknytningspunkter til vor familie. Det var her, min far var begyndt som tømrerlærling hos en mester i gadens øverste ende og havde haft et værelse at sove i under trappen i en af de andre ejendomme. Og det var da for resten også på Skovvejen, at jeg kom til verden, nemlig på første sal i nr. 131 (nu nr. 93). Men jeg var kun to år, da vi skiftede bopæl for første gang.”
Den 13. april 1910 blev Bernhardt Jensen altså født på første sal på Skovvejen 93 (dengang med husnummeret 131). Familien Jensen flyttede kort tid efter op på Trøjborg, nemlig Niels Juels Gade 7, og senere igen nr. 9.
I ‘Bernhardt Jensen beretter om Århus’, en bog han udgav otte år efter, at han havde forladt borgmesterkontoret, i 1979, fortæller han også en smule om barndommens land på Skovvejen. Det gælder blandt andet denne lille anekdote:
Lige for enden af Niels Juels Gade var Riis Skov, og ved overgangen mellem byen og skoven lå flere store villaer; men et stykke længere nede ad Skovvej fandtes mit lille private paradis i nr. 20. Her boede min mors faster og hendes mand, og da begge mine bedstemødre var døde, kom tante Dine – som hun kaldtes – til at indtage pladsen som min “Bedste”. Jeg var ikke ret gammel, før jeg valgte deres lille lejlighed i det lave rødstenshus som mit andet hjem. Undertiden overnattede jeg der, liggende mellem dem i den brede dobbeltseng: men da jeg ikke kunne lide, at min kære reserve-bedste tog nathue på, måtte de slukke lyset, inden natpåklædningen kunne fuldføres. De havde en plejesøn, der under krigen blev indkaldt som dragon og stationeret i Kolding, hvor han en dag faldt af hesten og blev dræbt. Tante Dine og jeg stod på Østbanegården og så aftentoget komme med hans kiste, og dagen efter begravedes han på Nordre Kirkegård, hvor jeg ikke fik lov at komme med, men stod på Skovvejen og hørte, at der blev affyret geværsalver over graven.
2. Isboden ved Den Permanente
Efter en flot cykeltur fra Skovevejen langs vandet, stillede vi cyklerne ved Isboden tæt ved Den Permanente. Dernæst gik op ad trappen til Sjette Frederiks Kro. Nede ved isboden var den mindst ligeså fyldt med cykler som der var fyldt med biler, da vi nåede op til parkeringspladsen ved det lille spisested.
Et adresse, der dengang i begyndelsen af nittenhundredetallet havde en alt andet end ubetydelig betydning for byens borgere. I “Som Aarhus morede sig” fra 1966 skriver den 56-årige borgmester bl.a. om kroen i Riis Skov, der bød på mange musikalske indslag, nogle gange flere om dagen.
Sjette Frederiks Kro har med andre ord været, hvad Musikhuset er for aarhusianere er i dag. Et sted fyldt med liv og god stemning.
En sjov anekdote om Risskovstien langs vandet: Stien blev åbnet i begyndelsen af 1900-tallet, og de første år skulle man betale 25 øre for at cykle på den.
I Bernhardts tid var det også meget populært at tage toget ud til Den Permanente. Stationen blev nedlagt i 2005, og nu diskuteres det igen, om vi skal have genåbnet stationen som et letbanestop.
3. Bernhardt Jensens Boulevard
Cyklende tilbage langs vandet, under jernbanebroen, forbi Træhavnen og så til venstre ud mod, Havnens Perle og den tidligere terminal for Molslinjen, er vi fremme ved den store boulevarden, der baner sig vej gennem Aarhus Ø. Her har Bernhardt fået den allerstørste vej i den nye bydel opkaldt efter sig, mens alle de andre gader i bydelen er opkaldt efter kvinder.
Aarhus Ø fandtes naturligvis ikke på Bernhardts tid, men det gjorde Aarhus Nordhavn til gengæld, som er ved nutidens fiskehandel, og der var havn og containerne på nutidens Aarhus Ø frem til omkring 2010. Nu er Aarhus Havn flyttet længere ud i vandet og blevet til Danmarks største erhvervshavn. Også dengang var havnen stor og vigtig for byen med mange arbejdspladser.
Boulevarden har cykelsti, men også biler og tung trafik. I midten af Boulevarden er der parkering, alt i mens det diskuteres om der skal være letbane eller busser i midten.
Bydelen er i stor udvikling. I dag mangler der stadig 5 yderligere etager på Nicolinehus og ca. 20 etager på Lighthouse. Om et par år kommer der også skole på Øen og det er ved at blive besluttet hvad der egentlig skal ske med området hvor Molslinjen boede indtil efteråret 2020.
4. Fjordsgade Skole
Fra Aarhus Ø cyklede vi langs Mejlgade, videre ad Skolegade ned til Dokk1 hvorefter vi cyklede til Jægergårdsgade. Opad Jægergårdsgade og så til venstre på Sct. Anna Gade op til den flotte gamle skole.
I april 1910 blev N.J. Fjordsgades Skole indviet under navnet Fjordsgades Borgerskole. Indvielsen fandt sted selv om det kun var 7 år siden Ingerslevs Boulevards Skole, også kaldet Frederiksbjerg Byskole, var blevet indviet blot 100 meter derfra.
Skolen har haft flere prominente elever såsom Jørgen Leth, Stig Tøfting, men altså også Bernhardt Jensen.
Bernhardt begyndte på skolen som 8-årig i 1918 og sluttede tog han sin realeksamen, hvorefter han begyndte som journalistelev på Aarhus Venstreblad, der havde tilknytning til Det Radikale Venstre.
Skolebyggerier var dengang som nu prestigebyggerier, og med den socialdemokratiske borgmester Jakob Jensen i spidsen var der var stemning for en monumental bygning, trods kritik af den store trafik, som de to ville genere, samt et budget på 380.000 kr. Tegningerne til Fjordsgades Skole er lavet af arkitekt Ludvig A. Petersen
Frederiksbjerg Skole erstattede N.J. Fjordsgades Skole i 2016. Siden 2018 har Fjordsgade forenings- og fritidshus holdt til her. Et sted for kurser, herunder en masse sport, og lokaler til aarhusianske foreninger.
5. Statuen ved Magasin
Tilbage til Midtbyen via Ingerslev Torv, Lundingsgade og så Frederiks Allé der bliver til Frederiksgade og lige rundt og ned ved J. M. Mørksgade og Christiansgade langs Åen til statuen af Bernhardt ved Magasin for at høre om Ny Hovedgade-Planen.
Ny Hovedgade-planen? Den fik Bernhardt stoppet!
Formålet var at sikre nem adgang for biltrafikken og gennem en intensiv udnyttelse af grundarealerne skabe plads til boliger, handel og erhverv. Lyder det bekendt?
I løbet af sin tid som borgmester arbejdede Bernhardt Jensen for at bevare det gamle bymiljø i midtbyen. Han viste bl.a. en støt stigende modstand mod de omfattede planer om gadegennembrud, som et enigt byråd havde vedtaget i 1954 med Ny Hovedgade-planen.
Planen ville have betydet, at store dele af Aarhus’ ældste bebyggelser langs Frederiksgade, Immervad, Lille Torv, Badstuegade og Studsgade ville være blevet nedrevet.
Men finansieringen af projektet viste sig hurtigt vanskeligt, og i stedet fremlagde Jensen andre forslag, som i stedet kunne sikre plads til byudvikling i byens udkant.
En undersøgelse fra 1980’erne viste, at hele 12.100 køretøjer passerede Skt. Clemens Bro hvert døgn. Arbejdet med frilægning af Aarhus Å blev sat i gang efter en principbeslutning i Aarhus Byråd helt tilbage i 1989. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne. Det er enormt populært ved Åboulevarden i dag, men genåbningen af Åen mødte også stor modstand. Læs mere i mit indlæg: Smilets By er en herlig by, hvor der bl.a. er et indslag fra TV2 Østjyllands arkiv i starten af 90’erne.
Til sidst lidt mere om statuen. Den hedder Tiden Byen og Manden og er lavet af Jan Balling. Den blev opstillet i 2010 og hvis du kigger godt efter, kan du se denne inskription af kunstneren:
gik ene mand imod tiden og sagde nej til en motorgade her – lige gennem byen
6. Strædet
Som sidste stop trak vi vores cykler over Immervad Bro, langs Immervad og så halvvejs ned af Badstuegade til den noget mindre kendte Bernhardt Jensensstræde.
Ved indgangen bliver du mødt af et skilt med “Cykler fjernes”, som jo er lidt skævt med tanke på hvem strædet er opkaldt efter.
Alligevel er det en hyggelig passage mellem Guldsmedgade og Badstuegade, som i dag huser et par kontorer og 2 dejlige spisesteder: Bernth og Lima.
Strædet giver også et lille billede på en del af Latinerkvarteret, som ikke har ændret sig så meget siden Bernhardt har gået og cyklet rundt i Midtbyen. Både Guldsmedgade og Badstuegade er typisk fyldt med liv, mens der for det meste er stille og roligt i strædet.
Læs mere om at cykle i Aarhus
Jeg har før skrevet om det med at være cyklist i Aarhus. Læs bl.a.:
- Det er let at cykle til Aarhus med mine noter fra en cykeltur med Camilla Fabricius (MF for soc. dem) og Jens Peter Hansen som er landsformand i Cyklistforbundet.
- Velostrada i cykelbyen Aarhus, som handler om vores nye cykelgader og veje.
- 5 gode cykelsteder i Smilets By. Her er Risskovstien iblandt, men også Hallsti, Brabrandstien og 2 andre som du måske kender.
- 10000 flere cykelparkeringspladser til Aarhus. Der er stor mangel på parkeringspladserne til de tohjulede.
Lige inden sommerferien, deltog jeg i en politisk debat med Cyklistforbundet Aarhus, hvor vi blandt andet talte om en cykelbro over Banegraven.
Og så er det også værd at nævne, at vi har en 100 år gammel cykelhandler: Tillykke med de 100 år Rask Cykler
Janus Boye 