Anmeldelse: Klubberne leverer stadig svaret på mistrivsel blandt unge

“Jeg føler, det er bedre her. Man kan sige meget mere til dem, føler jeg, end man kan til f.eks. en lærer eller sådan noget (…) Man skal ikke være bange for at sige noget forkert. Det skal man heller ikke i skolen, men sådan her i klubben, der behøver man ikke tænke over det.”


Sådan lyder det fra et ungt menneske, der til dagligt kommer i den lokale ungdomsklub i Korsør, om forskellen mellem skole og klub. Citatet stammer fra ”Fremtidens Klubtilbud”, en fantastisk spændende bog, der udkom tidligere på året, og som jeg omsider har fået fat i og læst.

Med min udgave af Fremtidens Klubtilbud


Bogen, der skrevet af de tre udviklingskonsulenter Christoffer Schultz, Ditte Marie Lindeskov og Jesper Larsen i et appellerende samarbejde med pædagogernes fagforening BUPL, er kulminationen på et 2-årigt arbejde med det dobbelte formål:

For det første at dokumentere god fritids- og ungdomspædagogisk praksis. Og for det andet at afprøve og udvikle en fritids- og ungdomspædagogisk tænkning og praksis for fremtiden.

Klublivet – før og nu

Netop det fokus hører mig bekendt ganske tankevækkende til sjældenheder, alt imens man finder et utal af bøger og spillefilm om, hvad der foregår i skolen.

Men det er ikke den eneste årsag til at bogen gør det godt. Det er skyldes også, at de tre forfattere undervejs formår at koble teoretisk indsigt, historisk baggrund, konkrete cases og gode udtalelser fra de unge særdeles godt i et desuden lettilgængeligt sprog.

Lige her nød jeg især forfatternes gavmildhed, hvad angår citater og eksempler fra klubber rundt i landet. Dette betyder ikke mindst, at vi som læsere får et nuanceret billede af, hvad klubber egentlig kan og hvilken forskel de rent faktisk gør for unge i dagens Danmark.

Det gælder f.eks. beretningen om en ungdomsklub, hvor de har hest; en anden med et pigerum med pædagogisk pondus; et ambitiøst musikprojekt på Djursland og historien fra Elsted udenfor Aarhus om rummet som pædagogisk medspiller.

Især historien om de første klubber i 1925 på Vesterbro, som blev oprettet som et socialpolitisk svar på dele af ungdommens mistrivsel, gør indtryk, hvad angår klubbernes historiske fremkomst og udvikling.

Det samme gør historien fra det besatte Danmark, der under 2. verdenskrig får flere og flere i klubber i byerne, for at undgå ungdommen bliver hvervet af værnemagten.

Svar på mistrivsel

Jeg har selv engageret mig i Midtbyklubben i Aarhus, hvor det har været tydeligt for mig, hvad en klub kan, når det kommer til trivsel, relationsarbejde og stærke fællesskaber. Lige her er bogen god, fordi der bekræfter og udfolder nogle de tanker, vi selv gør os.

Da jeg besøgte klubben i Elsted, var det f.eks. godt at se, hvordan de har indrettet rummet, og så læse mere om casen i bogen, men jeg blev også glad for at høre at klubben faktisk har flere medlemmer nu end før pandemien.

Andre temaer omfatter demokratisk dannelse, ung-til-ung som pædagogisk metode og så om, hvad klublivet betyder for overgangen til ungdomsuddannelser og værdien af at have et ikke-kønsopdelt ungdomstilbud – ulig mange aktiviteter i foreningslivet som er opdelt i drenge og piger.

I en tid, hvor mistrivslen stiger på alle parametre i skolen, er det undervejs påfaldende, at vi som samfund ikke tør satse mere massivt på fritids- og ungdomsklubberne. De har virket i knapt 100 år. Og ifølge bogen lader det stadig til at være sådan.

Ikke mindst derfor falder bogen på et tørt sted. Den er nemlig mere end bare sjælden læsning om klublivet. Gennem et utal af solstrålehistorier fra hele landet er den indirekte også påmindelsen om, vi sammen kan gøre meget lokalt, og at vores børn og unge har brug for at mødes med andre end dem fra klassen.

Vækker nysgerrighed

Som engageret far og byrådskandidat uden den store pædagogiske uddannelse bag mig, giver ”Fremtidens Klubtilbud” mig alt i alt mere, end jeg havde forventet.
Udover den teoretiske og historiske forståelse, de konkrete cases og de gode citater, taler det næsten alene sit eget sprog, hvad angår bogens generøsitet, at bogens 257 sider er frigivet med en såkaldt Creative Commons licens, dvs open source – og dermed givet tilladelse til, at man kan bruge bogens tekster i vidt omfang.

Samtidig vækker den ens nysgerrighed om klubbernes betydning til trods for de faldende medlemstal – med store lokale nuancer – hvad der sandsynligvis vil kunne rådes bod på, hvis vi ellers engagerer os lokalt og de fra folketinget samtidig gav området mere opmærksomhed.

Et nationalt funderet formål i en ny lovgivning for klubområdet kunne lige her være med til at løfte dette vigtige område videre til næste niveau. Og som bogen tydeligt viser, så fortjener området mere opmærksomhed.

At mange unge desværre har det vanskeligt, er der også andre debatbøger og faglitteratur, der er kommet omkring. For mig er ”Fremtidens Klubtilbud” dog særlig, fordi giver en større forståelse for, at der for ungdommen også er andet end skole. Og heldigvis for det.

Mange tak til Ungdomsringen for en vigtig bog!

Christoffer Schultz, Ditte Marie Lindeskov og Jesper Larsen: ”Fremtidens Klubtilbud – fritids- og ungdomspædagogik i teori og praksis”. Ungdomsringen. 257 sider. ER UDKOMMET.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close