Det er helt vildt så meget omsætning vi går glip af, så længe vi ikke taler tysk.
Julian Weyer fra arkitektfirmaet C.F. Møller var helt klar i mælet, da vi til gårsdagens debataften om det tyske valg, talte om hvor vigtigt sproget er.

Mange danskere glemmer måske, at mange tyskere på f.eks. min alder, ikke havde engelsk, men i stedet russisk som fremmedsprog i skolen. Og så kan du i både øst og vest komme langt uden engelsk. Du kan sagtens arbejde i en større bank i Frankfurt og aldrig tale engelsk på arbejde.
Sproget betyder meget, når vi gerne vil samarbejde og sælge til det store tyske marked.
Og så kunne vi også godt trænge til lidt bedre forbindelser til Tyskland, altså udover asfalt på motorvejen. Bedre og hurtigere tog ville gøre en stor forskel.
Ole Thvilum fra Kirkens Korshær kom også ind på de nye politiske partier og hvorfor mange, især i det tidligere Østtyskland, stemmer på dem.
Nu er der kun 1 måned til valget, og det bliver rigtig spændende at følge.