Hvorfor er familieskolen uundværlig for aarhusianerne?

Måske har du læst i avisen, at jeg, som der står, er fortørnet over at Familieskolen nu muligvis bliver lukket. Det er jeg naturligvis ikke uden grund.

Lad mig derfor give en lidt for laaang, men (forhåbentlig) stadig læseværdig forklaring på, hvorfor jeg i de sidste mange uger har slået et slag for at bevare familieskolen.

1) Først og fremmest mener jeg, at det vigtigste er børnene trives. Samtidig oplever jeg, at behovet for familieskolerne er vokset de seneste år, da det er et uundværligt tilbud til udsatte aarhusianske børn og deres familier, der rent faktisk virker.

Thomas Medom (SF) og Kristian Würtz (S) fortjener naturligvis stor ros for at sætte fokus på mistrivsel som den reelle årsag til det stigende fravær blandt børn i skolen. De forskellige høringssvar har således medført, at det foreslåede fraværsteam, er blevet til et trivselsteam. Så vidt, så godt.

2) For det andet mener jeg, at familieskolerne fortjener en ordentlig behandling. Lige her har inddragelse af forældre og skolerne i beslutningsprocessen om at droppe de nye forløb på byens tre familieskoler bare ikke være god nok.

Den 20. maj havde man frist på en intern og lukket høring om familieskolerne. På opfordring fra formanden for Børn & Unge udvalget blev der så lavet en begrænset udvidet høring, hvor skolelederforeningen, skolebestyrelsesforeningen og lærerforeningen kun fik én enkelt dag til at svare.

Det protesterede et par af dem over og så fik de en uge mere. Jeg hjalp i mellemtiden et par forældre og en tillidsrepræsentant til også at indsende deres høringssvar til politikerne.

Først i sidste uge blev materialet offentligt tilgængeligt, og nu hævder man så, at der er gennemført en høring og der siges tak for input.

Normalt vil man med den slags høringer have mange flere involverede i beslutningsprocessen. Hvad med de tæt ved tusinde forældre, som alle har været igennem forløb på familieskoler i Aarhus de seneste år? Og hvad er egentlig budskabet til de dygtige ansatte på familieskolerne, når vi giver deres tilbud en så utilstrækkelig og respektløs behandling?

3) For det tredje har jeg selv har børn i folkeskolen i Aarhus. Sådan er det vel typisk, når man engagerer sig og arbejder for at gøre byen bedre – uanset om det er en spritny håndboldhal eller legeplads lige rundt om hjørnet.

Men det er ikke alt. Jeg mener også, at vi som forældre og borgere har en solidarisk forpligtelse til kæmpe på vegne af hinanden. Det er jo, når vi står sammen, vi får det stærkeste resultater.

Derfor er det, der virkelig gør stort indtryk på mig i lige præcis den her sag, er at de forældre som har skrevet høringssvar og blandet sig i debatten, gør det på vegne af de børn som kunne komme på en familieskole i fremtiden.

Her er det ikke så meget egne børn og egne interesser. Det er derimod en sag, hvor forældre til børn, der har brugt familieskolen, fortæller om hvordan tilbuddet rent faktisk har gjort en kæmpe forskel, og derfor vil de gerne bevare det, så andre børn i fremtiden kan få glæde af det.

En lang omgang og mange detaljer. Tak for at du læser med og på den måde sætter dig ind i en væsentlig sag.

Har du mod på mere? Så kan du læse mere om den planlagte lukning af familieskolen:

Synes du også at mistrivsel er et stort problem? Så håber jeg, at du vil dele din mening nedenfor.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close