Familieskolen overlever!

Det forlød ellers at Aarhus Kommune havde planlagt at lukke de tre aarhusianske familieskoler. Sådan gik det ikke. Og heldigvis!

Torsdag aften modtog jeg den dejlige nyhed om, at Familieskolen bliver forlænget til årets udgang.

Det er glædeligt nyt for de sårbare børn og familier i Aarhus og omegn, som fortsat kan få fornøjelsen af et tilbud, der virker.

Undervejs har jeg fået at vide, at sagen var afgjort på forhånd, at der ikke var noget at gøre. Samtidig var der ikke tid til en ordentlig høring, og jeg kom i gevaldig modvind på Facebook.

Uanset, så er det dejligt at være med til at gøre en forskel. For behovet for familieskolerne er i de seneste år blevet alt andet end mindre.

Hvad gjorde forskellen?

Tak til især Stine Snede Villumsen (mor til barn på Familieskolen) for et kæmpe stykke arbejde og godt samarbejde. Læs min tidligere analyse med baggrund om forløbet: Hvorfor er familieskolen uundværlig for aarhusianerne?

Hun var også til foretræde i onsdags, hvor social- og beskæftigelsesudvalget holdt fælles udvalgsmøde med børn & unge udvalget på Aarhus Rådhus. Her havde hun sammen med en anden forældre udarbejdet et notat, som gik i detaljer med hvad det er som Familieskolen kan.

Det gjorde også stort indtryk, da TV2 Østjylland tog sagen op og besøgte Camilla Daa Rønning og hendes datter i Mårslet. Se indslaget her: Tilbud har hjulpet Andrea til mere selvværd: Nu vil kommunen lukke det.

En tak også til Aarhus Skolelederforening for hele to befriende ærlige høringssvar. Her det første:

En uge senere sendte de så denne hvor de direkte fraråder at lukke Familieskolen. Her et uddrag:

Du kan læse det i sin fulde længde sammen med de andre høringssvar fra de officielle høringsparter.

Tak naturligvis også til alle andre som har engageret sig i denne vigtige sag og Aarhus byråd for at have viljen til at lytte og indgå et kompromis.

Hvad sker der så nu?

Sagen skal formelt i byrådet på onsdag, men da et stort flertal står bag udvalgserklæringen, må det forventes at kompromisset nu holder og Familieskolen dermed får mindst et halvt år mere.

JP Århus har skrevet en opdatering om den nyeste udvikling: Familieskolen får kunstigt åndedræt. Her udtaler jeg bl.a.

»Det er rigtig godt, at der nu er flere udsatte børn og deres familier, der kan få glæde af familieskolen. Jeg havde selvfølgelig håbet, at det var en permanent ordning, men det er et rigtig godt kompromis.«

I artiklen kan du læse, at Venstre mener at familieskolen har en rigtig stor berettigelse og at Venstre ved budgetforhandlingerne vil prioritere flere penge til fraværsindsatsen.

Derudover har JP også besøgt afdelingen på Vorrevangskolen og det kom der følgende beretning ud af: 11-årige godkender familieskolen: Har lært at styre temperamentet og fået mere lyst til at gå i skole.

Findes Familieskolen så i 2021?

Det ser desværre umiddelbart ikke sådan ud. Ligesom med sagen om Midtbyklubben, kommer det til at kræve et længerevarende engagement at bevare det særlige tilbud.

De to udvalg i byrådet er blevet lovet “en tæt opfølgning omkring det videre udviklings- og implementeringsarbejde” af de nye indsatser, så måske kommer det gode fra familieskolerne med over.

Dejligt også, at der nu er afsat tid, så erfaringer og viden fra de nuværende medarbejdere kan komme med.

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv gerne et svar nedenfor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close